En kultur eller to til forskel

Ingen vand
Så skete det: en morgen uden bad. Vi fandt vaskekludene frem og så var der god gammeldags etagevask. Ingen kan sige hvorfor og ingen ved hvornår det kommer igen.

Ucharmerende slagterbod
Vi kørte forbi en af de traditionelle små slagterboder - men føj hvor ser det ud! Det rå kød hænger i varmen og hverken bod, panga (slagterkniv) eller slagter ser ud til at vide, hvad god køkkenhygiejne er. Men slagteren smilede stort og viste sine skæve tænder, og vi fik lov at tage et billede, hvis han måtte få en kopi til at hænge op i slagterboden - så manden må jo være stolt af sin biks.


Et hjem til gadebørn
Tuja kørte os ud af den vildeste hullede vej, vi endnu har oplevet, og langt ude lå Tumaini, et af kirkens børnehjem for gadebørn eller børn fra hjem med problemer. Normalt er der 52 børn, men ca. 40 børn fra 7-13 år bød os velkommen med sang og klap. Vi havde kød med til dem, da det er noget de sjældent får.
Børnene sang og dansede for os, og vi sang "Mariehønen Evigglad" og Tuja førte an i "Åh buggi buggi", som de bare var helt vilde med. Hvem nyder ikke uanset hudfarve, alder eller kultur at ryste højre arm, numsen og hele kroppen.


"Åh buggie buggie buggie..."


Hospitals visit
Vi kørte ud til Ndolage hospital, som ligger 45 minutters kørsel fra Bukoba - altså rally på hullet vej :0) Her skulle vi besøge Inge og Patricia, to danske medicinstuderende, der var nået til enden på deres 3 ugers praktik. Det er kirkens hospital og er et af de bedste i området, men alligevel har Inge og Patricia oplevet kritisk omgang med hygiejne og sløseri. Der er ingen ambulance og ingen skygge af gule sygesikringskort, så fri for at få brug for at blive indlagt i Tanzania.

Vandfald og parasitter
Vi gik en tur op bag Ndolage hospital og så et fint lille vandfald. En del folk vasker deres tøj her og sågar en motorcykel, og det er det samme vand de bruger nede i dalen til drikkevand, guffi nam nam! Vi fik en god og skræmmende snak med de to medicinstuderende om de bakterier, der er i Victoria Lake. Så ikke noget med at bade i den sø, selvom den lokker med sit kønne ydre.


Tuja og Inge

Lena, Inge, Patricia og Bibi

På vejen igen
Vi kørte mod Bukoba og havde nu Inge og Patricia med, der skulle krydse Victoria Lake med båd hele natten. Køreturene er en oplevelse i sig selv og kameraet flyver op og ned, når en lastbil med ananas eller kul passerer... (dumme Dänen)!

God dansk hygge
Lena startede på at lave lasagne, men måtte løbe i seng i stedet for - maven bad om at komme tidligt under dynen. Tuja, Tomas og Bibi hyggede med slik, mini Mogens (kattekilling) og hyggesnak. Så er alt jo ved det gamle... bortset fra adressen.

En nat uden vagtmand
Tuja og Tomas kørte bilerne ned til Anne Marie, den pensionerede danske missionær, så hendes vagtmand kan vogte over bil og ikke mindst bilens batteri. Nu var det Bibis tur til at pive, for hvor utrygt at sove når vagten ikke var udenfor vinduet. Men alt ånede fred og ro som altid.

En stille lørdag morgen
Vi daser rundt og er ved at gøre klar til at vaske tøj, da to af piger, der er i familie med hushjælpen, kommer for at vaske tøj på Tuja og Tomas veranda. Vi ender med at tilbyde dem penge for at vaske vores tøj. Det føles virkelig usselt, men Tuja og Tomas forklarer at arbejdsløsheden er så høj, at de kun er glade for at tjene lidt penge. Så vi prøver at acceptere det daglejeriske forhold.
Tuja nusser i baghaven og går mellem bananpalmerne og vander de jodbærplanter, vi hentede hos de danske farmere i Uganda. Der er allerede to jordbær - så er det bare med at lade ungerne i området vide, at de er giftige.

Nyt motto
Hvorfor gøre noget, man kan få andre til.

Til eftertanke
Hvorfor er vi så heldige at være født i Danmark? Vi er "dem, der har" og " bør give til dem, der ikke har!" Men hvor skal man begynde!? Vi kan jo ikke give alle tiggere, alle børnehjem.
Men jeg vil tage med hjem at vand, el og mad ikke er en selvfølge.

Sært eller bare kultur
Vi misforstår så meget pga. kulturforskelle, da ting, der her er høfligt, virker uhøfligt på os og omvendt. Det er spændende at lære en helt anden kultur at kende, men vi når kun at snuse til en brøkdel af den tanzanianske kultur de få uger, vi er her. Men at stirre uhæmmet er helt okay, at tjeneren tager ud af bordet - før alle har spist op - er god manér og at holde en af samme køn i hånden er helt normalt.