En kultur eller to til forskel

Ingen vand
Så skete det: en morgen uden bad. Vi fandt vaskekludene frem og så var der god gammeldags etagevask. Ingen kan sige hvorfor og ingen ved hvornår det kommer igen.

Ucharmerende slagterbod
Vi kørte forbi en af de traditionelle små slagterboder - men føj hvor ser det ud! Det rå kød hænger i varmen og hverken bod, panga (slagterkniv) eller slagter ser ud til at vide, hvad god køkkenhygiejne er. Men slagteren smilede stort og viste sine skæve tænder, og vi fik lov at tage et billede, hvis han måtte få en kopi til at hænge op i slagterboden - så manden må jo være stolt af sin biks.


Et hjem til gadebørn
Tuja kørte os ud af den vildeste hullede vej, vi endnu har oplevet, og langt ude lå Tumaini, et af kirkens børnehjem for gadebørn eller børn fra hjem med problemer. Normalt er der 52 børn, men ca. 40 børn fra 7-13 år bød os velkommen med sang og klap. Vi havde kød med til dem, da det er noget de sjældent får.
Børnene sang og dansede for os, og vi sang "Mariehønen Evigglad" og Tuja førte an i "Åh buggi buggi", som de bare var helt vilde med. Hvem nyder ikke uanset hudfarve, alder eller kultur at ryste højre arm, numsen og hele kroppen.


"Åh buggie buggie buggie..."


Hospitals visit
Vi kørte ud til Ndolage hospital, som ligger 45 minutters kørsel fra Bukoba - altså rally på hullet vej :0) Her skulle vi besøge Inge og Patricia, to danske medicinstuderende, der var nået til enden på deres 3 ugers praktik. Det er kirkens hospital og er et af de bedste i området, men alligevel har Inge og Patricia oplevet kritisk omgang med hygiejne og sløseri. Der er ingen ambulance og ingen skygge af gule sygesikringskort, så fri for at få brug for at blive indlagt i Tanzania.

Vandfald og parasitter
Vi gik en tur op bag Ndolage hospital og så et fint lille vandfald. En del folk vasker deres tøj her og sågar en motorcykel, og det er det samme vand de bruger nede i dalen til drikkevand, guffi nam nam! Vi fik en god og skræmmende snak med de to medicinstuderende om de bakterier, der er i Victoria Lake. Så ikke noget med at bade i den sø, selvom den lokker med sit kønne ydre.


Tuja og Inge

Lena, Inge, Patricia og Bibi

På vejen igen
Vi kørte mod Bukoba og havde nu Inge og Patricia med, der skulle krydse Victoria Lake med båd hele natten. Køreturene er en oplevelse i sig selv og kameraet flyver op og ned, når en lastbil med ananas eller kul passerer... (dumme Dänen)!

God dansk hygge
Lena startede på at lave lasagne, men måtte løbe i seng i stedet for - maven bad om at komme tidligt under dynen. Tuja, Tomas og Bibi hyggede med slik, mini Mogens (kattekilling) og hyggesnak. Så er alt jo ved det gamle... bortset fra adressen.

En nat uden vagtmand
Tuja og Tomas kørte bilerne ned til Anne Marie, den pensionerede danske missionær, så hendes vagtmand kan vogte over bil og ikke mindst bilens batteri. Nu var det Bibis tur til at pive, for hvor utrygt at sove når vagten ikke var udenfor vinduet. Men alt ånede fred og ro som altid.

En stille lørdag morgen
Vi daser rundt og er ved at gøre klar til at vaske tøj, da to af piger, der er i familie med hushjælpen, kommer for at vaske tøj på Tuja og Tomas veranda. Vi ender med at tilbyde dem penge for at vaske vores tøj. Det føles virkelig usselt, men Tuja og Tomas forklarer at arbejdsløsheden er så høj, at de kun er glade for at tjene lidt penge. Så vi prøver at acceptere det daglejeriske forhold.
Tuja nusser i baghaven og går mellem bananpalmerne og vander de jodbærplanter, vi hentede hos de danske farmere i Uganda. Der er allerede to jordbær - så er det bare med at lade ungerne i området vide, at de er giftige.

Nyt motto
Hvorfor gøre noget, man kan få andre til.

Til eftertanke
Hvorfor er vi så heldige at være født i Danmark? Vi er "dem, der har" og " bør give til dem, der ikke har!" Men hvor skal man begynde!? Vi kan jo ikke give alle tiggere, alle børnehjem.
Men jeg vil tage med hjem at vand, el og mad ikke er en selvfølge.

Sært eller bare kultur
Vi misforstår så meget pga. kulturforskelle, da ting, der her er høfligt, virker uhøfligt på os og omvendt. Det er spændende at lære en helt anden kultur at kende, men vi når kun at snuse til en brøkdel af den tanzanianske kultur de få uger, vi er her. Men at stirre uhæmmet er helt okay, at tjeneren tager ud af bordet - før alle har spist op - er god manér og at holde en af samme køn i hånden er helt normalt.

Ferien der fløj afsted

Argh, de myggenet
Inden sengetid pakker vi et lille survivalkit og kravler ind under myggenettet. I al vores træthed er det belastende at klemme nettet ind hele vejen rundt om madrassen, men om morgenen er det "top bondeidyl" at vågne under det blå net og se solen skinne ind af det sprodsede vindue.

Gåtur i lokalområdet
Vi gik gennem bananplanter og af små røde stier ned til Anna Marie, en pensioneret dansk Danmissionær på 69 år. Hun var glad for at se Tuja og udtrykte, at "jeres gæster er vores gæster". Vi fik en rundvisning i hendes have, som var plaget af frække aber, og vi fik is i hendes klart danskinspirerede, højloftede og kølige stue.

Biskoppens udsigt og den første uddannede kvinde
Vi gik en tur op til Biskoppens hus og så udsigten ud over det smukke Bukoba, der ligger ud til Vicotoria Lake. Vi hilste på Tuja og Tomas' nabo Erica, der er den først universitetsuddannede kvinde i regionen. Hun er en spændende kvinde, der klart har taget et par kampe eller to.

Mængde af mad og tanzanianere
Vi fulgte i hælene på Tuja, der stedkendt gik rundt på det tætpakkede marked. Boderne står tæt, og vi vakte opmærksomhed og blev kaldt "Wazungu" (hvide). Tujas lækre fletkurv blev tungere og tungere - fyldt med vandmelon, kartofler, gulerødder, passionsfrugt, papaya, mango og advocado m.m. Vi fik lov til at tage billeder, men det er på en eller anden måde ikke spor rart at få de 110 procent opmærksomhed, det giver at finde sit store spejlreflekskamera frem. Vi
mødte hushjælpen, og jeg udbrød "Someone I know" til hendes store forbavselse.

Bukoba biograf
Tomas pakkede projekter, lærred og hele udstyret frem, så vi kunne se Hitchhikers. Få minutter inden røg strømmen en kort stund, men spændingsregulator og en UPS (batteri-backup)
sørgede sammen med popcorn, frugtsalat og is for at aftenen blev helt perfekt.


Jagten på mini-Mogens
Dagen startede med at et tysk missionærpar kom forbi med en kattekilling til Tuja,Tomas og Ove (husets kat). Og dagen sluttede med, at den var stukket af.
Tomas jagtede Mogens i baghaven, som nærmest er en halv-ufremkommelig bananplantage.
Katten pev derude i mørket, og hunde gøede, og vagterne slog dem - rart for vores nattero, men hvilket hundeliv! Mini-Mogens kom dog selv hjem om morgenen - dygtig kat.

Morgen-brunch på terrassen
Tuja havde lavet et frugtorgie, og vi nød måltidet på den smukke afrikanske terrasse, hvor Tuja selv har lagt fliser. Imens vi snakkede dagen i gang, strøg hushjælpen vores tøj - for lidt efter at vaske op efter os. Det er skønt at være på ferie i Bukoba, men det kræver tilvænning at være omgivet af en hushjælp.

Indkøb i den lille by
Vi købte flybilletter i en lille butik, og en sejltur ved et andet lille bureau. I
ELCTs (Kirkens) bookshop shoppede Lena (glæd jer derhjemme), Tuja og jeg flere souvenier.
Manageren kom personligt ud og takkede Lena - kirkens økonomi er sikret en tid endnu. Tuja og jeg fik shoppet stof, og jeg afleverede det hos skrædderen, der tog mål i al offentlighed (200 procent opmærksomhed), spændende!
Simkort, græshopper, insektdræber og adapter - alt skulle findes i hver sin lille shop. Uden Tuja ville det have taget os dage at finde de forskellige ting.

Bibi - Gamle kone
Karibu (velkommen) - Asante (tak)
Præsentationerne går glat, indtil jeg siger mit navn, som betyder "gamle kone", så bliver der stilhed, indtil Tuja forklarer, det ikke betyder noget i Danmark.

Kirkecenter og parasitter
Vi fik frokost og rundvisning på Tomas' arbejdsplads - endelig fik vi den traditionelle hovedspise batoke (kartoffelmos lavet af bananer). Centret ligger ned til Victoria Lake, hvor der var optalgelse til vagtkorps, mens vi gik en tur langs stranden og så pelikaner, ibis, king fisher og fiskeørn. Vi fik lyst til at hoppe i det lækre vand, men har ikke lyst til at blive angrebet af parasitter, sjovt nok!


Skoledragter og lærerfravær
På Tujas skole var der kun få børn, her dagen før de får en uges ferie. Vi besøgte deres sovesale, hvor der bor ca. seks børn på hvert værelse. Det er en fin skole og nye klasseværelser. Men pædagogikken er meget anderledes, og i børnenes leg rundt omkring glimerer lærerne ved deres fravær. Et kul søde sultne hundevalpe får vores hjerter og var lige ved at blive kidnappet til Danmark.

Menu de Stæhr Berg
Vi lever godt, og dagens aftensmenu er grillet oksemørbrad, kartoffelbåde, guacamole og salat, og til dessert var brownies efterfulgt af massage, hårnusseri, småsnak og blogskrivning. Vi har det godt, lever godt, oplever en masse og ved ikke, hvornår der er internet, vand nok, strøm... Og jeg tror nok, at jeg glæder mig til at smage de græshopper, har vi har købt i dag.

Ankomst og de vildeste input

Flyturens små highlights
Fra Hamborg til Amsterdam kom vi med en lille bette "city hopper" og Lena lagde ud med at være grøn i hovedet. En "Boeing 777 200er" matchede bedre vores spændte feriemaver og den individuelle tvskærm og det personlige filmvalg var lige efter vores hoved.
Lena sov i hele to timer og jeg sad... og gloede. Overvejede hvor mange film man kunne se på en nat.

Byernes highlights
Fire timer i Hamborg var kedeligt, fire timer i Amsterdam var nemmere at slå ihjel, selvom den lufthavn har verdens sløveste betjening på Burger King (så er vi afsløret)!
Nairobi var stille, varm og sløv, men seks timer var lidt ulidelige efter en nat uden søvn. Men vi fik tid til at observere, og her bliver det tydeligt, at Afrika IKKE har travlt. I en cafélignende butik er én ansat til at tage mod bestilling, én til at varme sandwichen og én tredje til at tage imod penge.

Ankomst til Entebbe, Uganda
Da vi landede i Uganda løb Bibi som det første på toilettet. En dame, ansat i lufthavnen, mandopdækkede straks Lena, der fortalte hun ventede op hendes veninde, hvilket fik damen til at spørge om jeg var gravid (har de mon scannet tasken med de 27 kamera og børnetøj og glædede sig en hel dag til at se hvem der hentede den taske, næppe!!)



Eksperthjælp til blonde turister
I lufthavnens forhal stod Tuja og Tomas og tog imod os. Tomas sørgede for vores flybillet blev genudstedet, men det tog lige en time, da manden fra Kenya airways var forsvundet på bedste afriskansk vis i en halv time.

Må man grine af hvide?
Fra Entebbe lufthaven kørte vi til Kampala, hvor vi nåede at besøge kongegraven - "Kasubi toombs" som har næsten religiøs status for uganderne.
Vores guides historier om den første konges 84 koner inspirerede til Tomas til flerkoneri. Og guiden fik en lille hvid løgn om at Lena, Tuja og jeg var Tomas' tre koner, he he!

Højtid, kulturchok og til grin
Guiden i Kasubi Royal Toombs fortalte os om den kongeslægt, han selv var en del af. Og vi fik lov at komme ind i kongens "slot". Her dansede kvinder og mænd for at ære kongens minde. En ceremoni der sker en gang om året, så her var vi heldige. Tomas og jeg blev slæbt ud i at danse foran alle de andre, der storgrinede sagde "Wazungu" (hvide) imens de klappede. Lidt pinligt, men de synes vist vi var meget modige. Lena slap med at spille tromme og fik nær rodet sig ud i noget med en afrikaner.
Tuja og Tomas sagde ja til at drikke en mundfuld ugandisk bananøl, men Lena og jeg var pludeselig nogen der ikke drak alkohol.


Myggenet og træthed
Tuja og Tomas havde et værelse til os på et hotel i Kampala, og hvor var det velsignet at se en seng. Den sprang stort set på ryggen af os ;0) Der var lige en badeforhindring - da Lena hverken fandt det varme vand eller kunne slukke for vandet igen. Men jeg fandt varmen og fik da slukket.
Vi fik en kort introduktion til myggenettet, og i følge Lena slæbte jeg imponerende meget med ind under, men man ved jo aldrig, hvad man får brug for...!

Fra Kampala til Tanzania
Vi vågnede veludhvilet og tog på et marked, hvor Lena og Tuja konkurrede om at være supershoppere og "Bibi antisouvenier" dog fik shoppet lidt - under pres selvfølgelig.

Ækvator - vandrotation og dødskørsel
Vi kørte mod Tanzania og passerede Ækvator, hvor vi gav (10.000 Ush) 30 kr. for et vandshow. Nord for drejer vand med uret, på sydsiden drejer det mod uret og lige på ækvator render vadet lige ud. Så fik vi set den teori i praksis, cool!
Resten af dagen gik med "dødskørsel" da vejen mod Tanzania nærmest har motorvejsfart, men er befærdet med fodgængere, cykler og knallerter og har de vildeste huller - vi er glade for at have liv og alle lemmer i behold. :o)


Bukoba Paradiset
Nu er vi landet hos Tuja og Tomas og er så småt ved at fatte, at vi er i Afrika. Fem lande på tre dag kan godt forvirre virkelighedsfornemmelsen lidt. Vi har hilst på firben, hushjælpen og katte Ove, og der sidder vagtmænd udenfor vinduet, og der er internet (jubiii!) - hvad mere kan man forlange?
PS: Lena er nu ikke for glad for vagtmanden lige uden for vinduet.